Musikalsk eksotisme

  Musikalsk eksotisme i klassisk musik

Følgende række af foredrag følger den røde tråd, der kaldes musikalsk eksotisme – et fænomen, der opstår i Frankrig i 1840'erne. Forkærligheden for og nysgerrigheden over for Orienten og fremmede kulturer fik grundlæggende indflydelse på udviklingen af fransk, klassisk musik.
Foredragene varer typisk 60-75 minutter og kan bestilles enkelvis eller kombineres over en eller flere dage og aftener. Kontakt mig for et tilbud. 

De mest populære

Fra Carmen til Turandot
Operaer i verdensklasse med eksotisk indhold. Vi dykker ned i nogle af de mest elskede og spillede operaer og undersøger, hvorfor det eksotiske sujet er så populært i perioden omkring 1900.

Bizet & Carmen
Vi går i dybden med Bizets mesterværk – den mest populære opera nogensinde. Vi sætter især lup på, hvordan Bizet beskriver og fortolker det eksotiske plot på mesterlig, musikalsk vis. 

Hvis man vil gå i dybden med det eksotiske i musikken

Musikalsk eksotisme i Frankrig i 1800-tallet
Vi undersøger fremkomsten af fænomenet fra Félicien Davids ode-symfoni Le Désert (1844) og udviklingen frem til Bizets Carmen (1875). Vi ser særligt på begrebet den eksotiske konflikt, som vi ud over Carmen også finder i operaer af Delibes, Massenet, Saint-Saëns (Samson et Dalila) med flere. 

Fra Bizet til Ravel – eksotismen i fin-de-siècle Paris (ca. 1870-1920)
Forkærligheden for alt orientalsk står i fuldt flor i den franske hovedstad. Vi sætter lup på komponister som Bizet (Carmen, Djamileh), Debussy (Pagodes, Sheherazade, Deux arabesques, Clair de Lune), Stravinskij (Ildfuglen, Petrouchka, Sacre du Printemps) og Ravel (Espagnol, Bolero). 

Carmen (1875) & West Side Story (1957)
Selvom disse to musikdramatiske værker er meget forskellige, har de to ting til fælles: det tragiske element og den musikalske eksotisme. Begge behandler "deres eksotiske konflikt" – den ene et umage kærlighedsforhold, den anden en bandekonflikt – på mesterlig, musikalsk vis. Leonard Bernstein havde et indgående kendskab til Bizet (som verdensklassedirigent og pianist), og vi ser på ligheder og forskelle mellem de to værker. 

Stravinskijs pariserballetter
I årene op mod 1. verdenskrig var Le Ballet Russe et af de store tilløbsstykker i det borgelige Paris, hvor navne som Nijinskij og Stravinskij var på alles læber. Vi ser på, hvordan Nijinskijs dekonstruktion af den klassiske ballet parret med Stravinskijs modernisme – hans brug af russisk folkemusik som eksotisk materiale – næsten slog benene væk under det vestlige publikum. Vi har fokus på Stravinskijs tre hovedværker (Ildfuglen, Petrouchka, Sacre du Printemps) samt Debussys bidrag Jeux.

Stromae & musikalsk eksotisme
Stromae (Paul van Haver) hører til i den elektroniske tidsalder. Der rappes, komponeres og produceres på computer – og den lige linje til fransk rap er uomtvistelig. Men tager vi et par spadestik ned i en sang som "Alors on danse" (2009), kan man godt fornemme, at nummeret er rundet af en tradition fra et andet kontinent: Afrika. Vi undersøger den eksotiske forbindelse mellem de to kulturer.